Americana

På sammen måde, som mit første indskud på bloggen, handlet om en frysepizza der var meget speciel for mig, handler den her også om en vigtig milesten for mig. Det er netop min tilbagevenden til verdenen af deep-pan frysepizzaer. Til jer pizza nybegynder der ude, så er en deep-pan pizza, en pizza med en tyk dej bund, og med i ens forventninger til en deep-pan, er at den skal være en kalorie bombe af en pizza. Den skal helst være så fedtet som fysisk muligt, med en helvedes masse ost. I Dubai eksister der en guddommelig pizza kæde, som kaldes Pizza-Hut. De laver den utvivlsomt bedste deep-pan pizza jeg nogensinde har mødt på min rejser, de udfylder alle de nødvendige krav til at skabe en pizza så fedtet at man overskrider sit max kalorie indtag per dag kvote, bare ved at dufte til den. Det at jeg stød på Pizza-Hut så tidligt i mit liv, har medført kæmpe problemer, at jeg allerede har smagt den bedste deep-pan pizza i eksistensen, ville jo gøre at alt andet vil blive målt i forhold til den, og alt hvad jeg har mødt af deep-pans indtil videre, har simpelthen ikke kunne hamle op.

   Men den her diskussion handler om en helt speciel kategori af pizzaer, nemlig frysepizzaen, og man kan simpelthen ikke opstille de sammen krav til frysepizzaer, som man kan til normale pizzaer. Mine spisninger af frysepizzaer havde indtil for ganske kort tid siden, være fokuseret på Ristorante, med et fokus på deres Prosciutto, men også andre af deres pizza. Jeg har til tider bevæget mig ud og prøvet nogle andre frysepizzamærker men med ringeheld, men en ting som gik igen med alle min frysepizza indkøb, var at de alle var den sammen slags som Ristorante, altså med en tynd og sprød bund. Det som jeg for ganske få måneder siden gjorde anderledes, når jeg valgte en hidtil ukendt frysepizza var, at bevæge mig væk fra min almindelig vane med at vælge frysepizzaer med en sprød bund, og jeg tog i stedet en deep-pan frysepizza. Det ville vise sig, at være et øjeblik jeg aldrig vil glemme. Med sit kæmpe fedtindhold og en masse grease som flyder rundt mellem pepperonien på toppen af pizzaen, den er sku en hver deep-pans elskers drøm. Den er lavet af et amerikansk firma der hedder Man Marco, og er en del af deres Americana kollektion. Jeg har nu spist, begge Americana frysepizzaerne, og selvom pepperoni versionen er min yndlings, er skinke versionen også fantastisk (den mangler bare den grease, som gør en deep-pan autentisk). Selvom Americana frysepizzaerne, er langt fra en deep-pan fra Pizza-Hut, så har jeg endelig fundet en frysepizza af deep-pan varianten der tilfredsstiller et behov, som længe er gået uden tilfredsstillelse. Mit eneste problem med Americana frysepizzaerne, er at jeg altid går død i nummer to pizza, i modsætning til Ristorante, hvor en 2-pak er en selvfølge.

10/10 would eat, even if I was having a cardiac arrest

Hans

Hans