Pizzaens dag!

Det er ikke alles pizza dag jeg snakker om her, men blot min pizza dag! Den dag der en gang imellem sniger sig ind i min ens formede hverdag. Den starter typisk med, at jeg vågner forvirret kl. 7.20 og tvinger mig igennem hverdagens rutiner og til sidst kaster min krop i skole! Jeg kalder det pizzaens dag, fordi jeg allerede i frokost pausen imens jeg kæmper mig igennem min madpakke tænker på, at jeg lige så snart jeg træder ind at hoved døren, kaster den fantastiske peperoni frysepizza der ligger i fryseren ind i ovnen og venter blot ved spise bordet indtil jeg kan tage den rygende varme pizza ud af ovnen. Det er klart dagens højde punkt og den smager blot bedre efter sådan en lang dag. Efter den er blevet spist bliver mor underrettet om at der skal fyldes op, så jeg ikke skulle komme hjem en dag og blive skuffet.

Xoxo

Sebastian Duus

Brugsanvisning til at spise pizza

I dag læste jeg en artikel om hvordan folk altid har spist pizza forkert, smags eksperten der udtalte sig i artiklen anbefalede at man folder sit pizzaslice "inside-out" det vil sige at folde pizzaslicet så osten er på ydersiden. "Det sætter ost og sauce i direkte kontakt med tungen det skulle hjælpe med at maksimere pizzasmagen, Det skulle være  en helt anden pizzaoplevelse.

Her på bloggen byder vi altid nye pizzaoplevelser velkommen og det skal helt sikkert prøves. Jeg har personligt altid selv foldet pizzaen med fyldet indad da det er det der sviner mindst og man har styr på alt fyldet på pizzaen.

Og hvis nogen skulle være i tvivl så skal en frysepizza aldrig spises med kniv og gaffel(hvem prøver du at imponere det er en frysepizza), den skal selvfølgelig samles op med fingrene og spises, det smarte ved frysepizzaen er jo at opvasken efter måltidet er næsten ikke eksisterende.

Mads Eklund

Den perfekte frysepizza

Nu er vi jo kødelskere med stil her på bloggen og hvad er det bedste at putte på en  frysepizza, vi er alle enige om at det bedst topping er en god peperoni/salami med en lækker smeltet mozzarella, bunden skal være tilpas crispy og ikke for sød(det er jo ikke en dessert!!) og fuldkorns bunde er totalt bandlyst, frysepizzaer er jo en livsstil, man skal ikke skrue ned for kvaliteten.

En anden vigtigt ting ved en frysepizza er at den ikke er overproppet med for meget topping, frysepizzaen er en kunst i sig selv den skal ikke overdøves af dens topping(her tænker jeg specielt på ananas, Annans høre ikke hjemme på en pizza og har aldrig gjort det, det er ukrudt på min pizza), så hold frysepizzaen simpel så vi kan se hvilket mesterværk frysepizzaen virkelig er.

Et godt eksempel på en frysepizza der har alt det vi elsker på en pizza er Dr. Oetkers ”Ritorante pizza salame” denne frysepizza er i den grad delikat men lækker!!

Mads Eklund

Hvor er vores repræsentation?

Jeg vil i det her indlæg, snakker kort om en meget vigtig organisation The National Frozen Pizza Institute (NFPI). NFPI laver et utrolig godt stykke arbejde i USA, ved at sprede det gode budskab omkring, hvor fantastiske frysepizzaer egentlig er. De søger dels at informere den brede masse der ikke kender til frysepizzaer om dens vidunderlighed, men også at informere den amerikanske congres, om frysepizzaers mange økonomiske og ernæringsmæssige fordele.

Delicious. Nutritious. Affordable.
frozen pizza is an unbeatable source of nutritional & economic value.

From the family dinner table to the school lunch line,

Under deres motto forsøger de, at få indflydelse i det amerikanske congres, hvor de har til mål at hjælpe de amerikanske frysepizza fremstiller. Den her organisation eksister kun i USA, og det er jo intet mindre end en skændsel! Os i Danmark har da brug for repræsentation, vil vi ikke kunne gavne lige meget af det? Jeg tror det handler om, at det er et mindretal af dansker som ved, at der findes sådan nogle her organisationer, og som er informeret om de problemer frysepizza fabrikker er i, med det dårlige lys det bliver puttet i. Jeg vil derfor opfordre alle til, at lægge presse på vores demokratisk valgte politikker, og fortælle dem at vi er træt af at blive ignoreret. Frysepizza repræsentation vil og skal komme til Danmark!

Hans

Skorpe spørgsmålet

Two kinds og people!

Der er to forskellige slags måder, at spise en frysepizza på, enten spiser man skorperne eller så lader man endestykkerne ligge. Personligt synes jeg, at skorpen ikke er andet end pizzaens håndtag, og det allersidste som bliver indtaget, hvis det overhovedet bliver indtaget. Den gulvsmag som ens smagsløg bliver ramt af, når man tager et stykke skorpe ind i bunden er ganske forfærdeligt og den eneste grund til, at jeg ikke synes at skorpen skal fjernes er, at ellers skal vi begynde, at holde på den dejlige saftige ost og det ville blive ret snasket.

Sebastian Duus

 

Bolognese, fake ass pizza

Jeg har fået en ide. En frysepizza af mærket Bolognese fra Netto kunne være en fantastisk måde at udrydde hellige vegetarer på. Der er så lidt kød på, at man vel reelt ikke kan betegne det som at slå dyr ihjel, hvis man spiser denne herlige delikatesse. Enhver ko kunne undvære disse tre minimale klumper kød og leve et fint liv bagefter. Denne frysepizza er "the missing link" mellem kødædere og vegetarer.

Og hvilket missing link. På trods af det nærmest ikke eksisterende kødindhold, smagte denne pizza virkelig godt. Arh, sagde jeg, da jeg havde spist den. Jeg valgte at give frysepizzaen lidt mere spændstighed med øst og løg. En herlig kombi, som over tid kan blive lige så populær som Keld & Dirch.

Pizzaen fik lige tilpas tid i ovnen. Osten var gylden i kanterne, men beholdt sin jomfruelige hvide farve på den centrale del af pizzaen. Enkelte af løgstykkerne var sorte i kanterne og tilførte dermed pizzaen en herlig knasende ekstravagansa oven i bundens dejlige kiksekonsistens. Se, sådan skal en god frysepizza laves, børnlille.

Men smag er jo ikke det, man får mest af i en Bolognese fra Netto. Og da jeg selv glemte at inkludere oregano og måske en knivspids salt i retten, var det ikke nogen Michelin stjerne indbydende oplevelse. Men dog trods alt en god oplevelse.

Mvh. Mads Eklund

Americana

På sammen måde, som mit første indskud på bloggen, handlet om en frysepizza der var meget speciel for mig, handler den her også om en vigtig milesten for mig. Det er netop min tilbagevenden til verdenen af deep-pan frysepizzaer. Til jer pizza nybegynder der ude, så er en deep-pan pizza, en pizza med en tyk dej bund, og med i ens forventninger til en deep-pan, er at den skal være en kalorie bombe af en pizza. Den skal helst være så fedtet som fysisk muligt, med en helvedes masse ost. I Dubai eksister der en guddommelig pizza kæde, som kaldes Pizza-Hut. De laver den utvivlsomt bedste deep-pan pizza jeg nogensinde har mødt på min rejser, de udfylder alle de nødvendige krav til at skabe en pizza så fedtet at man overskrider sit max kalorie indtag per dag kvote, bare ved at dufte til den. Det at jeg stød på Pizza-Hut så tidligt i mit liv, har medført kæmpe problemer, at jeg allerede har smagt den bedste deep-pan pizza i eksistensen, ville jo gøre at alt andet vil blive målt i forhold til den, og alt hvad jeg har mødt af deep-pans indtil videre, har simpelthen ikke kunne hamle op.

   Men den her diskussion handler om en helt speciel kategori af pizzaer, nemlig frysepizzaen, og man kan simpelthen ikke opstille de sammen krav til frysepizzaer, som man kan til normale pizzaer. Mine spisninger af frysepizzaer havde indtil for ganske kort tid siden, være fokuseret på Ristorante, med et fokus på deres Prosciutto, men også andre af deres pizza. Jeg har til tider bevæget mig ud og prøvet nogle andre frysepizzamærker men med ringeheld, men en ting som gik igen med alle min frysepizza indkøb, var at de alle var den sammen slags som Ristorante, altså med en tynd og sprød bund. Det som jeg for ganske få måneder siden gjorde anderledes, når jeg valgte en hidtil ukendt frysepizza var, at bevæge mig væk fra min almindelig vane med at vælge frysepizzaer med en sprød bund, og jeg tog i stedet en deep-pan frysepizza. Det ville vise sig, at være et øjeblik jeg aldrig vil glemme. Med sit kæmpe fedtindhold og en masse grease som flyder rundt mellem pepperonien på toppen af pizzaen, den er sku en hver deep-pans elskers drøm. Den er lavet af et amerikansk firma der hedder Man Marco, og er en del af deres Americana kollektion. Jeg har nu spist, begge Americana frysepizzaerne, og selvom pepperoni versionen er min yndlings, er skinke versionen også fantastisk (den mangler bare den grease, som gør en deep-pan autentisk). Selvom Americana frysepizzaerne, er langt fra en deep-pan fra Pizza-Hut, så har jeg endelig fundet en frysepizza af deep-pan varianten der tilfredsstiller et behov, som længe er gået uden tilfredsstillelse. Mit eneste problem med Americana frysepizzaerne, er at jeg altid går død i nummer to pizza, i modsætning til Ristorante, hvor en 2-pak er en selvfølge.

10/10 would eat, even if I was having a cardiac arrest

Hans

Hans